F1

Klokken er 14 og man har netop spist frokost. Man når lige tilbage til kontoret da man kan mærke, at kroppen har brug for en kop kaffe. Straks begynder man at glæde sig til kaffe og glæden stiger i takt med, at man nærmer sig køkkenet mere og mere. Endelig er man i køkkenet og man åbner kaffedåsen og til ens rædsel er der ikke mere kaffe tilbage. Hurtigt kommer man dog ned igen for skabet til højre er normalt fyldt med nye poser kaffe. Man åbner skabet, men heller ikke her er der kaffe! Man er nødt til at gå ud i byen og finde kaffe og man ærgrer sig hele vejen ned til caféen. En situation som denne er meget nem at undgå hvis man blot sørger for, at man altid har kaffe i virksomheden og det er der mange måder man kan sørge for at gøre.

Find en kaffeansvarlig på kontoret

Kaffe er så vigtig en ting i enhver virksomhed, at man bør finde en person på kontoret, som kan være kaffeansvarlig. Hvis der ikke er nogen, som ønsker denne post kan man sagtens kaste lidt penge efter det og give den pågældende kaffeansvarlige et mindre tillæg for den ekstra opgave. Og samtidig kan man så også være sikker på, at arbejdet bliver gjort så godt som muligt. For hvis man får et lille tillæg for den pågældende opgave vil man formentligt gå lidt mere op i at udføre den på den bedst mulige måde.

Lav en plan for køb af kaffe eller kaffeordning

Den første opgave, som den kaffeansvarlige skal sørge for er, at man aldrig løber tør for kaffe. Dette kan måske virke som en meget nem opgave, men det kræver dog lidt koordinering. For det er ikke først når den sidste pose kaffe er drukket, at den kaffeansvarlige skal foretage sig noget. Der skal bestilles eller købes mere kaffe når der snart ikke er mere kaffe tilbage. Det første man skal finde ud af som kaffeansvarlig på kontoret er derfor at finde ud af hvor mange dage eller timer en pose kaffe varer. Så kan man se, at når der for eksempel er fem poser kaffe tilbage, vil man have fem dage til at kaffen løber op. Ved man, at det tager syv dage for kaffen at blive leveret er man således allerede sent på den. Så bør man bestille kaffen når der for eksempel er otte poser kaffe tilbage. I det store hele handler det derfor om at lave en god strategi og planlægge grundigt således, at kaffen ikke slipper op.