IT supporter
F1

Som selvstændig skal man hele tiden gøre op med sig selv om det bedst kan betale sig at lave ekstra opgaver selv, som f.eks. bogføring, løn, opsætning af IT osv. Eller om det bedst kan betale sig at udlicitere dem. 

Der findes ikke noget endegyldigt svar da det vil være en definitionssag der afhænger af flere forskellige ting.
Noget af det du skal kigge på for at vurdere om det kan betale sig at gøre brug af en IT support aftale er: 

  • Dine kompetencer til selv at løse opgaverne.
  • Hvor travlt du ellers har i din virksomhed med andre opgaver
  • Din generelle økonomi og likviditet i virksomheden. 

For langt de fleste selvstændige kan det dog betale sig at få en IT support aftale, læs herunder hvorfor. 

Optimer din indtjening

Sandsynligheden for at du tjener flest penge når du er ude ved kunderne, og ikke når du sidder bag ved skrivebordet, den er ret stor.
Langt de fleste der ikke beskæftiger sig med IT til dagligt, kan tjene flere penge i timen, end de sparer ved selv at bøvle med diverse IT problemer.
Derfor skal du for det første spørge dig selv om du har kompetencerne til selv at løse problemet lige så hurtigt som en IT supporter ville, og dernæst om du evt. kan tjene flere penge ved at være ude ved kunden, og ved at levere din kerneydelse, end ved at sidde på kontoret og selv installere dit nye styresystem 

Undgå frustrationer og tidsspilde

At arbejde med IT når man ikke helt ved hvad problemet er, kan være utrolig frustrerende, især hvis du f.eks. sidder midt i bogføringen, lige skulle tjekke mails, eller er ved at strikke et tilbud sammen til en kunde.

Når du har en IT support aftale så sparer du ofte tid og unødige frustrationer fordi du hurtigt kan få løst problemet ved blot et enkelt opkald.
Langt de fleste IT supportere kan i dag hjælpe dig via fjernstyring, så du behøver ikke engang vente på at de har tid til at komme forbi.

Hjælp

Få hjælp til både små og store ting

Når du har en IT support aftale, så behøver du ikke at tænke over om det er for dyrt at få IT hjælp, du ved på forhånd hvad det koster, og du kan ringe med både stort og småt, inden for den ordning du har valgt. Bruger du en god og professionel IT support, finder du ofte også masser af gode råd og guides på deres hjemmeside som f.eks. denne guide til sådan installere man Mac os på sin MacBook.
Få hjælp, uanset om du skal have hjælp med at opsætte din mail, have taget backup, installeret en printer, pc’en er gået helt i sort eller noget helt andet.